20-21. juni kl. 9-17 (Flere datoer)

BEGYNDERKURSUS I HAVKAJAK PÅ ESRUM SØ

I et land med smukke søer, fjorde, åer og en kystlinje på mange tusinde kilometer, er kajakroning på mange måder en oplagt motionsform.

Der ligger et hav af gode oplevelser og smuk natur og bare venter på dig – og så er det frem for alt virkelig effektiv træning!

At håndtere en kajak er faktisk ikke så svært, som det måske umiddelbart kan se ud. Langt de fleste kan lære de færdigheder, der skal til for at tage sikkert på tur.

Sammen med Kano- & Kajakcenter Esrum Sø, der drives af en af landets mest erfarne kajakinstruktører, Rune Dahl Mortensen, udbyder Politiken Plus nu en række begynderkurser i havkajak. Kurserne strækker sig over to dage, og alle kan være med.

Esrum Sø er landets næststørste sø, og fungerer som sådan som et trygt og godt begynderfarvand. Søen er en lille kano- og kajakperle i hjertet af Nordsjælland med en omkreds på 27 km og flere charmerende lejr- og picnicpladser, hvor man kan nyde sin madkurv og sågar overnatte i telt året rundt.

På kurserne vil du blive intensivt trænet i grundlæggende tekniske og sikkerhedsmæssige færdigheder, der gør dig i stand til at færdes effektivt og sikkert i beskyttet farvand i sommerhalvåret. Der er fokus på at gøre dig tryg ved kajakken, pagajen og vandet, og du vil opleve en stejl læringskurve sammen med dygtige og behagelige instruktører.

Kurset følger Dansk Kano og Kajak Forbunds frigivelsesstandarder (EPP 2), og der kan ved bestået kursusforløb bestilles et certifikat. EPP er en forkortelse af European Paddle Pass, der er et sæt fælles europæiske uddannelsesstandarder for kano- og kajaksporten med op til 5 niveauer for de forskellige discipliner.

UDSTYR
Lån af kajak, pagaj og svømmevest er inkluderet i prisen.

DATO
Lørdag og søndag 20.-21. juni 2015 kl. 9-17
Lørdag og søndag 11.-12. juli 2015 kl. 9-17
Lørdag og søndag 25.-26. juli 2015 kl. 9-17
Lørdag og søndag 1.-2. august 2015 kl. 9-17
Lørdag og søndag 29.-30. august 2015 kl. 9-17
Lørdag og søndag 5.-6. september 2015 kl. 9-17
Lørdag og søndag 19.-20. september 2015 kl. 9-17
Lørdag og søndag 3.-4. oktober 2015 kl. 9-17

STED
Kano- & Kajakcenter Esrum Sø
Sørupvej 1, 3480 Fredensborg

PRISER
PLUSPRIS 1.995 kr. + gebyr 10 kr.
PRIS ikke-abonnent 2.295 kr. + gebyr 10 kr.

Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort.

Arrangøren oplyser

Følgende skal medbringes - Tætsiddende udendørs træningstøj, der passer til årstiden. - Skiftetøj + Løbesko/træningssko/sandaler - Kasket/solskygge + Solbriller (m. brillesnor) - Solcreme + Evt. vådragt uden ærmer - Varm trøje til pauser + Madpakke og drikkedunk - Lidt kontanter, da vi i løbet af weekenden kommer forbi et lille traktørsted, hvor vi gør holdt hvis vejret tillader det